Små chokolade pavlovas med hindbærskum
Så blev det mors fødselsdag, og jeg har lovet at jeg vil stå for desserten. Det blev denne gang til små chokolade pavlovas, som er de her små lækre marengs med chokolade stykker i, pyntet med hindbærskum og hindbærpuré.
Opskriften har jeg fundet på den fantastiske chokolade blogger Chocolat's hjemmeside.
Denne opskrift er til ca. 10 personer :-)
Ingredienser:
4,5 æggehvider
225 g sukker
2,25 spsk kakao
0,75 tsk balsamico-eddike
75 g mørk chokolade
Fremgangsmåde:
1. Pisk æggehviderne stive
2. Pisk sukkeret i
3. Hæld eddiken i
4. Si kakaoen i
5. Hak chokoladen og vend det i.
6. Læg 9 store skefulde marengs på en bageplade - lav en lille fordybning i alle kagerne
7. Bag dem i 1 1/2 timer ved 120 grader (afhænger af ovnen, mine fik lidt mere)
8. Lad dem køle af
9. Pynt dem derefter med hindbærskum og hvad du nu ellers synes er lækkert (evt. chokolade, friske bær)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar